Kontrakt om live-streaming og video fra møder og konferencer
Nordisk Ministerråd indbyder hermed til at afgive tilbud på aftale om live-streaming og video fra møder og konferencer. Formålet er i højere grad at gøre det muligt og attraktivt for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd (NR/NMR) at anvende digitale mødeformer som alternativ til fysiske arrangementer. Det er hensigtsmæssigt ud fra en klimabevidst tankegang, idet man på den måde begrænser rejseaktivitet til og fra møder, og samtidig har corona-pandemien og de afledte restriktioner for fysiske møder tydeliggjort behovet for at kunne tilbyde digitale alternativer med høj kvalitet.
Procedure:
For at deltage i opgaven indsættes dette link i din internet browser: https://permalink.mercell.com/135325941.aspx Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på den blå linie nederst: "Meld din interesse". Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.
Efter afsendelse af registreringen har du adgang til alle filer og informationer om opgaven. Du vil modtage login koder til www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud/ansøgning.