Totalrådgivning i forbindelse med facaderenovering af Plus Bolig afdeling 1045: Hellevangen/Beatesmindevej
Plus Bolig, påtænker at udvælge 3 totalrådgivere for indhentning af tilbud på rådgivning i forbindelse med projektering, udbud i hovedentreprise og byggeledelse mm. for gennemførelse af en facaderenovering af 11 boligblokke med i alt 366 lejligheder.
Opgaven omfatter rådgivning i forbindelse med renovering af indgangsfacade, hvor lette brystningspartier, vinduer og hoveddøre skal udskiftes med henblik på forbedring af isolering og indeklima. Desuden skal eksisterende varmeanlæg indreguleres samtidig med udskiftning af termostatventiler og enkelte radiatorer
Totalrådgivningen omfatter alle rådgivningsydelser som anført i udbudsmaterialet, herunder arkitekt-, ingeniørrådgivning samt byggeledelse under udførelse mm.
Anmodningens indhold:
1. Oplysninger om totalrådgivers ejerforhold og retlig form med angivelse af kontaktperson, telefonnummer og e-mailadresse. Desuden skal ansøger oplyse virksomhedens CVR nummer.
2. Ledelsespåtegnet dokumentation for totalrådgivers økonomiske og finansielle formåen med oplysninger om nøgletal for omsætning, egenkapital og soliditetsgrad for de seneste 3 år. Mindstekrav for godkendelse er en soliditetsgrad højere end 20% i mindst 1 af de 3 år.
Såfremt ansøger baserer sin ansøgning på andre enheders økonomiske og finansielle formåen skal der fremsendes bindende erklæring fra den pågældende underrådgiver/enhed herom (Rådighedserklæring)
3. Dokumenteret erfaring fra tilsvarende, og sammenlignelige i omfang, rådgivningsopgaver i form af referenceliste for de seneste 5 år –Der kan maksimalt angives 10 referencer. Såfremt der angives mere end 10 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 10 første referencer. Såfremt ansøger baserer sin ansøgning på andre enheders tekniske formåen skal der fremsendes erklæring fra den pågældende underrådgiver/enhed om, at ansøger kan disponere over dennes ressourcer/kompetencer, såfremt kontrakten måtte blive tildelt ansøgeren. (Rådighedserklæring) Referencerne skal angive firmaets rolle og ansvar for de enkelte opgaver og opgavens økonomiske omfang samt gennemførelses år.
4. Oplysninger om ansøgers antal beskæftigede samt oplysning om fordeling i uddannelseskategorier
Derudover skal der foreligge:
a. Udfyldt og underskrevet Tro og love erklæring henhold til lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997, om virksomhedens gæld til det offentlige.
Ud over ovennævnte ønskes ikke yderligere materiale fremsendt.
Ansøgning skal fremsendes i 1 papirversion og 1 elektronisk version til COWI A/S, Visionsvej 53. 9000 Aalborg. Att.: Jens Ove Skjærbæk