Annoncering på gennemførsel af et strategisk organisations-og kompetenceudviklingsprojekt for University College Nordjylland (UCN)
Annonceringen omfatter gennemførsel af strategisk organisations- og kompetenceudviklingsprojekt i UCN’s fællesadministration (FA).
Det er UCN’s forventning, at den valgte leverandør kan designe, gennemføre og evaluere et forløb, som gør en forskel for den fremtidige praksis i FA. UCN ønsker en samarbejdspartner, som forstår kompleksiteten i opgave-, drift-og projektportefølje, og som derfor har en mangfoldig tilgang til opnåelse af projektets målsætninger.
Opgaven vil bestå af:
• Udvikling af overordnet design for det samlede projekt
• Udvikling og gennemførsel af konkrete kompetenceudviklingsforløb på bruger- og superbrugerniveau
• Udvikling og afprøvning af relevante projekt-og procesmetoder med afsæt i aktuelle udfordringer i FA
• Understøtte implementering af en allerede udviklet fælles projektmodel i FA (se i øvrigt Bilag 4 for nærmere oplysninger om projektmodellen)
• Evaluering af de konkrete kompetenceudviklingsforløb
• Evaluering af effekten af det samlede strategiske organisations- og kompetenceudviklingsprojekt
Det er UCN’s forventning, at prisen for den samlede opgaveudførsel ikke overstiger DKK. 1.000.000 ekskl. moms. I beløbet er ikke medtaget eventuelle udgifter i forbindelse med benyttelse af optionen eller interne omkostninger hos UCN.
Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder afklaret ved at stille spørgsmål til annonceringen.
Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende annonceringen bedes stillet skriftligt og skal rettes pr. e-mail, til kontakt@tohv.dk med emnet: "Spørgsmål - Annoncering på organisations- og kompetenceudviklingsprojekt for UCN” senest den 19.10.2015, kl. 12.00.
Spørgsmål modtaget inden ovenstående tidsfrist vil blive besvaret senest den 21.10.2015. Spørgsmål modtaget efter tidsfristens udløb, vil blive besvaret, såfremt spørgsmålets karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefyldt for UCN at besvare spørgsmålet, dog senest den 21.10.2015.
Supplerende oplysninger, herunder spørgsmål og svar, vil løbende, i anonymiseret form, være at finde på UCN’s hjemmeside på adressen http://www.ucn.dk/udbud.
Det er tilbudsgivers eget ansvar at holde sig ajourført med materialet på hjemmesiden.
For yderligere oplysninger henviser UCN til annonceringsmaterialet.