Notat om den eksisterende faglige viden om miljø- og klimeffekten på muslingeopdræt
I Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 4. oktober 2021 (’Landbrugsaftalen’) blev det
besluttet at gennemføre projektet ”Udviklingsinitiativer for Marine Virkemidler” (f.eks.
reetablering af ålegræs og dyrkning af tang), der som supplement til landbaserede
virkemidler, kan bidrage til hurtigere opnåelse af god økologisk tilstand i marine vandområder.
I forbindelse med Landbrugsaftalen blev det i forligskredsen besluttet, at Miljøministeriet med
inddragelse af Fødevareministeriet anmoder relevante forskningsinstitutioner om, som
supplement hertil, at udarbejde et notat til forligskredsen, som samler op på den eksisterende
faglige viden om miljø- og klimaeffekten ved muslingeopdræt.