Kommunernes Landsforening (KL) skal hermed anmode leverandører af konferencefaciliteter om at give tilbud på faciliteter på 11 konferencer og en messe, som KL afholder i perioden 1. april 2022 til 31. marts 2023. Konferencerne har mellem et eller halvanden døgns varighed, og deltagerantallet udgør mellem 500 og 2 500 deltagere.
Der kan afgives tilbud på én eller flere af konferencerne/messen.
KL er kommunernes interesseorganisation og har som led i sin virksomhed en mangeårig tradition for at afholde konferencer af høj kvalitet om aktuelle kommunalpolitiske og faglige temaer.
Formålet med indhentelse af tilbud er at sikre KL konferencefaciliteter til fordelagtige priser og af god kvalitet. Kontraktindgåelse vil ske efter forhandling med udvalgte leverandører.