Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ønsker at opnå viden om markedet ifm. et kommende udbud på vask- og renseydelser af feltudstyr. FMI ønsker derfor at indlede en teknisk dialog med leverandører på markedet, for at opnå yderligere viden om muligheder og begrænsninger på markedet, for således at kunne strukturere det kommende udbud på bedst mulig vis.
FMI har i forbindelse med denne tekniske dialog forberedt et spørgeskema, som interesserede leverandører kan rekvirere ved at sende en mail til fmi-sd-alj09@mil.dk
Det kommende udbud omhandler en aftale på en række tjenesteydelser relateret til vask og rens af feltudstyr. Feltudstyret som FMI ønsker at få vasket og renset omfatter blandt andet knive, drikkeflasker, gryder, bestik etc., som anvendes under træning og øvelser af værnepligtige, fast personel og hjemmeværnet.
Noget af udstyret skal også olieres, tjekkes for rust mv.
FMI beder at besvarelse af spørgeskemaet sker inden den 1. marts 2021.