Region Midtjylland er på baggrund af "Generalplan 2017 Regionshospitalet Randers" i færd med en omfangsrig ombygning af regionshospitalet Randers, beliggende på Skovlyvej 15, 8930 Randers. Som en del af generalplanens etape 4 skal Region Midtjylland opføre en afdeling for hospitalets kommende CT-scannere og agter på den baggrund at indgå en delkontrakt med Link arkitektur A/S om teknisk rådgivning. Delkontrakten omfatter en arkitektfaglig rådgivning i forbindelse med projekteringen af afdelingen for de kommende CT-scannere frem til færdigt udførelsesprojekt. Opgaven omfatter ikke ingeniørfaglige ydelser, byggeledelse eller selve indkøbet af CT-scannerne. Delkontrakten indgås uden forudgående udbud i henhold til udbudslovens § 8, stk. 2.