Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) påtænker at gennemføre et udbud på Trappe/Repos M/21. I forbindelse med dette kommende udbud, har FMI brug for at indhente informationer fra markedet for at udarbejde et udbudsmateriale der følger principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.
Udbuddet kommer til at angå tildeling af en rammeaftale med en leverandør på levering af Trappe/Repos M/21 (T/R M/21) til forsvarets (FSV) mobile funktionscontainere (CON), med tilhørende reservedele og tjenesteydelser på timebasis til indkøbte Trappe/Repos M/21, samt tjenesteydelser på timebasis, reservedele og tilbehør til FSV eksisterende T/R (T/R M/13). Aftalen dækker endvidere udvikling og levering af yderligere Trappe/Repos løsninger til nogle af Forsvarets øvrige containere.