Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønsker at revidere pris- og levetidskataloget (POLKA) for vandsektoren, dvs. både for drikke- og spildevandssektorerne. POLKA skal revideres, så det kommer til at indeholde nutidige genanskaffelsespriser og levetider på de anlægsaktiver, som anvendes i sektoren. Dette indebærer både revidering af priser og levetider på aktiver indeholdt i POLKA i dag, samt nye priser og levetider på aktiver, som ikke er indeholdt i POLKA i dag.
Dette er et genudbud af opgaven, som oprindeligt blev annulleret grundet udfordringer med at tilgå links i opgavebeskrivelsen og da et bilag blev offentliggjort senere end forventet. Der er ikke foretaget ændringer i udbudsmaterialet andet end i tidsplanen. Endvidere er alt materiale, som er relevant for afgivelse af tilbud i stedet vedlagt som bilag. Endvidere vil spørgsmål, som er stillet i forbindelse med det annullerede udbud blive besvaret i forbindelse med dette udbud.