Annoncering af udvendig projektionsbelysning af DR Koncerthuset
Anskaffelsen i denne annoncering om udvendig belysning af DR Koncerthuset er opdelt i 3 delaftaler. Der kan bydes på én eller flere delaftaler:
• Delaftale 1 - Washlamper
• Delaftale 2 - Moving Head Profilspots for indendørs installation
• Delaftale 3 - Moving Head Profilspots for udendørs installation
Delaftale 1 omfatter:
• Et antal Washlamper IP65 eller højere (antallet afgøres efter en on site test).
Vejledende kan DR pege på følgende reference-Washlamper, som overordnet er på niveau med det, DR efterspørger: SGM P6 POI, Martin Exterior Wash 310 og Prolights ArchWork Arc Pod 48Q.
Delaftale 2 omfatter:
• 16 stk. Moving Head Profilspots IP20 eller højere for indendørs installation i 2 projektortårne.
Vejledende kan DR pege på følgende reference-Moving Head Profilspots, som overordnet er på niveau med det, DR efterspørger: JB Lighting P18, Robe Esprite, Martin Era 800 Performance.
Delaftale 3 omfatter:
• Enten 4 stk. Moving Head Profilspots IP20 eller højere for indendørs installation + 4 stk. dome, hvori Moving Head Profilspotsene kan installeres, så de kan anvendes for udendørs installation. Vejledende kan DR pege på følgende reference-Moving Head Profilspots, som overordnet er på niveau med det, DR efterspørger: JB Lighting P18, Robe Esprite, Martin Era 800 Performance.
• Eller 4 stk. Moving Head Profilspots IP65 eller højere for udendørs installation uden brug af dome.
Der gennemføres test af de tilbudte lamper i alle delaftaler i DR Byen, som en del af tilbudsevalueringen.