Opstartsproces vedr. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0
Under forudsætning af tilsagn fra Erhvervsstyrelsen ønskes der søgt efter ekstern konsulentbistand, der kan forestå og gennemføre en proces, der kan sikre projektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 en god opstart.
EU kræver en markedsafsøgning af dette indkøb, men der kræves ikke et formelt udbud, når der ikke er en klar grænseoverskridende interesse (jvf. ”Udbudsloven” (lov nr. 1564 af 15.12.2015), afsnit V §193), men Væksthus Midtjylland ønsker at annoncere opgaven, således vi får afsøgt markedet bedst muligt, og vi får det mest fordelagtige økonomiske bud og dermed det bedste forhold mellem kvalitet og pris.
1. Uddybende beskrivelse af projektet og LKS
1.1. Baggrund
Nærværende 3-årige projekt bygger videre på erfaringer og resultater af pilotprojektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt, der havde til formål at sikre mere og bedre forsyning af kompetencer til smv’er via en opsøgende indsats samt udvikling af virksomhedernes strategiske uddannelsesplanlægning.
Vækstforum i Region Midtjylland har med sine hidtidige indsatser, KOMPETENCEmidt og KOMPETENCEFORSYNINGmidt (se evt. www.kompetencemidt.dk og www.kompetenceforsyningmidt.dk), etableret et godt samarbejde mellem en række aktører, som gennem deres koordinerede indsats, i forhold til det opsøgende arbejde, har øget efteruddannelses-aktiviteterne i Region Midtjylland betydeligt.
Fremadrettet vil sigtet være bredere; arbejdet skal fokusere på virksomhedernes behov for kompetenceforsyning i bred forstand.
Her tænkes både på strategisk uddannelsesplanlægning og uddannelse, men også dannelse af netværk, rekruttering af nye medarbejdere og andre indsatser, der kan hjælpe virksomhederne i Region Midtjylland med at opfylde deres behov for kompetencer.
Lige nu udgør arbejdskraftmangel eller mangel på kompetencer inden for visse brancher en fare for opsvinget og den fortsatte vækst, idet flertallet af virksomhederne vurderer adgang til de rette kompetencer som havende afgørende betydning for vækstpotentialet.
Arbejdskraftmanglen skal ikke forstås som blot og bare mangel på hænder, men i højere grad mangel på specifikke kompetencer, f.eks. i forhold til digitalisering og automation. Danske virksomheders konkurrenceevne er udfordret af lav vækst i produktiviteten. Globalisering og teknologisk udvikling stiller skærpede krav til virksomhedernes omstilling og fornyelse. Derfor er det nødvendigt, at flere virksomheder arbejder mere systematisk med udvikling af virksomhedsstrategier for vækst, produktivitet og kompetenceforsyning.
Medarbejdernes kompetencer er en vigtig forudsætning for den innovative virksomhedsudvikling, der er grundlaget for virksomhedernes øgede produktivitet og vækst.
Med op mod en tredjedel af arbejdsstyrken uden erhvervskompetencegivende uddannelse i en tid, hvor flere og flere ufaglærte job forsvinder, bliver den store udfordring efteruddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med uddannelse af de nye generationer.
Der skal skabes en styrket kompetenceforsyning, hvor virksomhederne i højere grad sikres adgang til de rette kompetencer på rette tid og sted.
Kompetenceforsyningen skal sikre en målrettet opkvalificering af medarbejdere og ledige, styrke nyuddannedes jobparathed, ligesom også tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft kan være en del af kompetenceforsyningen. En vigtig forudsætning, for at denne indsats kan lykkes, er en styrket koordinering og samordning af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikkerne.
1.2. Kompetenceforsyning
RegLab har i slutningen af maj 2016 offentliggjort en analyse (Kvalificeret arbejdskraft – Fremtidens store udfordring for dansk erhvervsliv, RegLab 2016) af danske virksomheders arbejde med kompetenceforsyning, og også her sættes der fokus på mangel på arbejdskraft og ikke mindst, hvad virksomhederne kan gøre i den forbindelse.
Analysen dokumenterer bl.a.:
• At der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft i hele landet.
• At en gruppe på ca. ¼ af virksomhederne fører an inden for kompetenceforsyning; de har bedre overblik over og større succes med deres kompetenceforsyning.
• At der er et uudnyttet potentiale for produktivitet i øget udbredelse af god kompetenceforsyning og i tættere kobling af kompetenceforsyning og forretningsudvikling.
Rapporten konkluderer også, at erhvervslivet ikke alene kan løse de presserende udfordringer med at skaffe arbejdskraft med de rette kompetencer, men at det er en samfundsopgave, som mange forskellige aktører skal være med til at løse. Flere virksomheder skal lære af de bedste, og særligt smv’ere har brug for hjælp, idet de sjældent har HR funktioner, der arbejder systematisk med virksomhedens kompetenceforsyning, og netop disse funktioner, dokumenterer rapporten, er essentielle for at have succes med at tiltrække og fastholde de rette kompetencer.
Generelt er de succesfulde virksomheder kendetegnet ved, at de integrerer kompetenceforsyningen med virksomhedens overordnede strategi og forretningsmodel. Det vil sige, at arbejdet med at sikre sig kvalificeret arbejdskraft placeres i hjertet af virksomhedens strategiske udvikling.
Det er i dag aktører fra hovedsageligt tre systemer, erhvervsservice-, beskæftigelses- samt uddannelsessystemet, der arbejder med produktivitetsudvikling og kompetenceforsyning i virksomhederne, men indsatserne er ikke særligt koordinerede, da systemerne, fx jobcentre, væksthuse/lokal erhvervsservice og uddannelsesinstitutioner arbejder med hver sine og forskellige mål. En bedre regional koordination mellem disse vil medvirke til at løse udfordringerne for virksomhederne mere effektivt.
Der er behov for at koordinere og optimere den samlede offentlige politiske indsats på kompetenceområdet – både for at skabe større kvalitet og effekt af indsatsen i forhold til samfundets og brugernes behov og for at sikre en bedre samlet udnyttelse af de mange ressourcer, der oftest ukoordineret sættes i spil på politikområderne. Det kalder på mere koordinering og samarbejde.
Formålet er at sikre virksomhedernes kompetenceforsyning, som er et lidt bredere begreb end kompetencebehov. Kompetenceforsyning er alle de tiltag, som skal sikre tilgængeligheden af de kompetencer, der er nødvendige for at nå virksomhedens mål. Kompetenceforsyning handler derfor om virksomhedernes muligheder for at ansætte, uddanne eller efteruddanne medarbejdere mhp. at opnå den ønskede kompetence – og det handler om de systemer, som på den ene eller anden vis tilvejebringer eller formidler kompetencer og kompetente medarbejdere til virksomhederne.
Kompetenceforsyning er dermed et begreb, der rummer både de aktiviteter, som en virksomhed selv gennemfører for at udvikle, tiltrække eller fastholde kompetencer og de omgivende systemers arbejde med at imødekomme virksomhedernes behov for kompetencer.
1.3. Rollefordeling
Væksthus Midtjylland er den kontraktansvarlige partner i projektet, som ansøger af projektet og som operatør, og i denne egenskab ordregiver i denne annoncering.
Projektets hovedpartnere er VEU-centrene i Region Midtjylland. VEU-centrene er vigtige aktører i forbindelse med at skabe en indgang for virksomhederne til offentlig service vedrørende kompetencematchet (rekruttering og opkvalificering). VEU-centrene har i pilotprojektet, KOMPETENCEFORSYNINGmidt, haft en central rolle i implementeringen af de lokale partnerskaber, og det er hensigten, at VEU-centrene igen skal spille en central rolle i implementeringen af de lokale koordinerende samarbejder (LKS).
Som følgeforskningen i forbindelse med pilotprojektet (”Partnerskaber i støbeskeen”, side 22 og side 35) fastslog, så havde metoden i forbindelse med etableringen af de 15 lokale koordinerende samarbejder (LKS), formentlig båret for meget præg af en ”bottom-up” tilgang, hvor VEU-centrene i samarbejde med de lokale aktører selv havde stået for etableringen og organiseringen, hvilket det blev konkluderet ikke var anbefalelsesværdigt i denne sammenhæng.
Der vil i det kommende projekt derfor blive taget hensyn til denne læring og en del mere styring vil blive implementeret fra den kontraktansvarlige partners side. Det tænkes bl.a., at der skabes et antal nye styregrupper, som Væksthuset vil initiere, udforme kommissorium for og lave mødeplaner for. Arbejdet i konsulentgrupperne tænkes stadigvæk koordineret af VEU-partnerne.
I de lokale partnerskaber vil de centrale aktører foruden VEU-centrene (erhvervsskolerne) være de kommunale jobcentre og derudover de lokale erhvervsserviceenheder, som desuden samarbejder med Væksthusets konsulenter. Øvrige uddannelsesinstitutioner vil være meget velkomne i samarbejdet og vil som minimum involveres efter behov i virksomhederne. Desuden vil arbejdsmarkedets parter inviteres med i arbejdet i styregrupperne og i arbejdet i de relevante arbejdsgrupper.
Jobcentrene spiller en central rolle i forhold til at rekruttere ledig arbejdskraft til virksomhederne, og jobcentrene spiller desuden en væsentlig rolle i forbindelse med at uddanne ledige, så de matcher virksomhedernes behov.
Erhvervsserviceenhederne er centrale, fordi de arbejder med virksomhedernes generelle udvikling og innovation, og deres viden suppleres af Væksthusets viden om bl.a. vækststrategier, vækstkortlægning og iværksættere.
Konsulenter fra alle tre systemer vil fortsat være væsentlige aktører i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0, da de vil komme i direkte kontakt med de virksomheder og deres medarbejdere, som findes i målgruppen.
Væksthus Midtjylland har ingen formel myndighedsrolle, men vil som en vigtig aktør være oplagt til at samle de øvrige aktører, da Væksthuset i forvejen samarbejder med alle tre politikområder. Væksthus Midtjylland vil desuden arbejde for at skabe yderligere sammenhæng ift. øvrige relevante regionale og nationale indsatser.
Væksthus Midtjylland vil, som operatør, spille en central rolle i en overordnet koordination af det samlede projekt og de to projekter, og i koordinationen af de tre VEU-partnere. Det vil sige, at Væksthus Midtjylland vil søge både at koordinere den faglige og den administrative indsats i tæt samarbejde med VEU-partnerne.
Dette vil bl.a. ske gennem regelmæssige møder både med VEU-partnerne og med de øvrige partnere i de tre VEU-områder. Erfaringer fra KOMPETENCEFORSYNINGmidt 1.0 og resultaterne af følgeforskningen understreger nødvendigheden af, at Væksthus Midtjylland sammen med VEU-partnerne bruger mere tid på at udbrede kendskabet til programteorien end tidligere, således det ikke kun er VEU-partnere og operatør, der kender projektets præmisser grundigt. Alle deltagende partnere og deres konsulenter skal have et grundigt kendskab til programteorien for at aktiviteterne kan fungere efter hensigten.
Derfor foreslås en grundig opstartsfase og operatøren vil introducere jævnlige fælles møder, som finder sted i samarbejde med de tre VEU-centre.
Erfaringerne viser også, at det er nødvendigt med en fælles opkvalificering og professionalisering af konsulentkorpset, således virksomhederne tilbydes en højtkvalificeret ydelse, uanset hvem i partnerskabet der skal yde den. Denne opkvalificering kan desværre ikke være en del af projektet (ikke støtteberettiget), men alle partnere forventes at støtte op om frivillig deltagelse i arrangementer og kurser i regi af MEA m.fl.
Væksthus Midtjylland vil desuden arbejde for at skabe yderligere sammenhæng ift. øvrige relevante regionale og nationale indsatser.
1.4. Indsatsområder og mål
I Regionalt kompetenceudviklingsprogram 2017-19 ”Kompetencer til Vækst” angives en række indsatsområder og mulige aktiviteter. Ansøgningerne vedr. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 forsøger at dække disse ønskede indsatser og aktiviteter.
Indsatsområde: Udvikling af partnerskaber og rekruttering af virksomheder
Rekruttering gennem LKS og Opsøgende arbejde
Arbejdet mellem de tre systemer i de lokalt koordinerende samarbejde (LKS) fortsætter med fokus på virksomhedernes behov for kompetenceforsyning.
Der skal bl.a. i denne aktivitet kontaktes og screenes ca. 400 vækstvirksomheder pr. år i hvert af de tre år projektet løber.
Der skal desuden i denne aktivitet foretages et opsøgende arbejde overfor smv’erne, kontaktes og screenes ca. 300 virksomheder pr. år i hvert af de tre år projektet løber.
Indsatsområde: Strategiudvikling
Arbejde med kompetencestrategier i virksomheder med hensigtserklæringer og Strategiudvikling (støttede virksomheder)
Efter rekrutteringsfasen forventes rekrutteret minimum 200 vækstvirksomheder pr. år. Virksomheden takker ja til et møde om uddybning af mulige kompetenceforsyningsstrategier på baggrund af deres vækststrategier, og et sambesøg med deltagelse af de tre systemer. LKS koordinerer indsatsen og faciliterer disse sambesøg.
Der skal i denne aktivitet desuden arbejdes med minimum 60 smv’er i alt i projektets levetid. Der arbejdes i disse 60 virksomheder med formelt kompetencegivende uddannelse for virksomhedens ansatte.
Indsatsområde: Kompetenceudvikling
Gennemførelse af kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere
Efter en grundig strategiudvikling i virksomhederne vil der stå et antal virksomheder tilbage, som har et egentlig kompetenceudviklingsbehov. Antallet af vækstvirksomheder forventes at være gået fra 200 til 60 virksomheder, som har et betydende eller betydeligt behov for kompetenceudvikling.
Aktiviteten fokuserer på at understøtte virksomheden i dens bestilling og gennemførelse af uddannelsen af medarbejdere og ledere. Det kan være målrettede kompetenceudviklingsforløb for en betydelig eller betydende del af virksomhedens ansatte i tilknytning til udvikling af vækststrategier. Det kan desuden være omskoling af medarbejdere til ny teknologi eller en anden arbejdsorganisering. Eller det kan være uddannelse af medarbejdere til substitution ved arbejdskraftmangel. Det forventes, at der efteruddannes ca. 200 medarbejdere pr. år i projektets levetid og 20 ledere pr. år.
Kompetenceudvikling (erhvervsfaglig uddannelse af beskæftigede)
Der arbejdes videre med virksomhedernes kompetencestrategier og der udvikles individuelle handlingsplaner for virksomhedens medarbejdere. Når der er udarbejdet kompetencestrategi, gennemført vejledning, før-afklaring og RKV, vil et resultat ofte være, at der skal gennemføres egentlig kompetencegivende uddannelse for nogle medarbejdere. Der skal gives en erhvervsfaglig uddannelse til mindst 90 beskæftigede på de opsøgte og rekrutterede virksomheder.
Kompetenceudvikling (videreuddannelse)
Denne aktivitet omhandler bl.a. tiltrækning af den højtuddannede udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, men ikke umiddelbart kan finde. Målgruppen er også ledige, der har behov for uddannelsesløft fra ufaglært til faglært, fra studiekompetencegivende til erhvervskompetencegivende uddannelse, eller fra faglært til videregående uddannelse. Det vil sige, at denne aktivitet primært er rettet mod at opfylde virksomhedernes kompetenceforsyningsbehov gennem arbejdskraft, der ikke p.t. er ansat i virksomheden, i modsætning til aktiviteten ovenfor, der retter sig mod de ansatte og deres formelle kompetenceudvikling. Der kalkuleres her med i alt 30 personer bliver omfattet af aktiviteten i projektets levetid.
Indsatsområde: Tiltrækning og fastholdelse af talenter
Gennemførelse af allokering af arbejdskraft til SMVer
Det forventes, at der i denne aktivitet gennemføres i alt 18 indsatser i projektets levetid. En indsats tænkes her både at kunne være hjælp til en enkelt virksomhed med at rekruttere en eller flere medarbejdere med en højtuddannet baggrund eller indsats kan være assistance til et netværk af virksomheder. Projektet ønsker at være åben for innovative måder at tænke tiltrækning og fastholdelse af talenter, så listen er ikke udtømmende her.
Herudover foreslås der en række underaktiviteter og instrumenter:
• Opstartsproces; etablering af partnerskaber, afholdelse af fælles opstartsmøder
• Strategiudvikling i virksomhederne gennem sambesøg
• HR-indsatser
• RKV
• Dannelse af netværk og dannelse af et efteruddannelsesambassadør-korps, camps m.m.
For flere detaljer om aktiviteter og mål – se de vedlagte ansøgninger.
2. Formål og mål for opstartsprocessen
Primo 2017 vil der skulle foregå en proces med projektets partnere; ledere og konsulenter indenfor alle tre systemer, således der forhåbentlig allerede inden eller parallelt med den forventede projektstart skabes en fælles opfattelse af projektets mål, indsatsområder og en fælles LKS ”platform”.
På baggrund af følgeforskningens resultater (Carma, Partnerskaber i støbeskeen, maj 2016, side 40) skønnes det helt nødvendigt at påbegynde udbredelsen af projektets programteori på et tidligt tidspunkt:
”Det er vores observation, at der ikke er spredt information og viden nok i systemerne om idé, ”programteori”, forudsat indstilling og implementeringsopgaver inden for KOMPETENCEFORSYNINGmidts ramme. Her har lancering af projektet også været mangelfuld, forstået sådan, at vi vurderer, det ville have været vigtigt at få samlet de politisk og administrativt signifikante aktører fra start til instruktion og diskussion. Og ikke én gang, men over flere omgange.”
Opstarten af KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 skal præges af en god udbredelse af projektets programteori og øvrige rammer, hvilket skal medføre ejerskab til projektet og kvalitet i arbejdet for de involverede – både medarbejdere og virksomheder- fra første projekttime.
Der må i den forbindelse gerne arbejdes med projektets indhold og aktiviteter inden for de ansøgte rammer.
Processen skal også medføre, at der kan skabes lokale variationer af projektet og at projektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt ”revitaliseres” og associeres positivt af alle involverede.
Til at forestå denne proces ønskes en fælles ekstern konsulentbistand hyret.
3. Beskrivelse af opgaven
Opstartsprocessen for projektet tænkes som udgangspunkt at være inddelt i de tre VEU-partneres geografiske områder dvs. de tre VEU-områder i Region Midtjylland, og derfor henvende sig til alle de lokale aktører i de tre områder. ”De lokale aktører” forstås som repræsentanter for de tre systemer og vil være fra uddannelsessystemet, erhvervsudviklingssystemet og fra beskæftigelsessystemet på tværs af de allerede etablerede LKS’er i hvert VEU-område.
Opstartsprocessen tænkes for hvert geografisk område gennemført som en ”tretrinsraket” i form af events/workshops/møder/seminarer/camps for 1: Konsulenter (kommende arbejds¬gruppe-medlemmer), 2: Ledere (kommende styregruppemedlemmer) og 3: Workshop/fælles seminar/camp.
Senere tænkes det, at alle interessenter i projekterne, inviteres til en fælles regional kick-off af projektet, hvor den eksterne konsulent deltager og runder sit arbejde af, evt. kommer med inspiration til dagen, men ikke står som arrangør.
- se tegning af den tænkte proces.
På den måde vil projektets rammer og vilkår blive grundigt udbredt og der bliver forhåbentlig skabt ejerskab til projektet og det lokalt koordinerende samarbejde.
Det er forventningen, at der indledningsvist med deltagerne kort drøftes erfaringer fra pilotprojektet evt. med afsæt i følgeforskningen. Herefter er det konsulentens opgave at sørge for at fokus rettes på den fremadrettede proces og de nye projekter. Her skal der finde en afklaring og en forventningsafstemning sted: aktørernes forventninger og mål sammenholdt med projekternes aktiviteter og formål.
Forventningen er, at processen skal føre til en tilnærmelsesvis 100% overensstemmelse mellem aktørernes forventninger og projekternes formål, således der skabes et fælles udgangspunkt for arbejdet. Ejerskabet skabes med lokale variationer i projektets organisering, fokus etc. Der må gerne arbejdes med projektets indhold og aktiviteter inden for de ansøgte rammer.
4. Tildelingskriterier
4.1. Produkter, der skal leveres
Tilbudsgiver forventes at beskrive et forslag til form og metode for opstartsprocessen baseret på erfaringer fra lignende opgaver samt forslag til den konkrete proces (inddragelse af partnere, metode, tidsplan og indhold) i overordnede vendinger. Bemærk, at ordregiver ikke har lagt sig fast på en metode, men er åben for forslag.
En detaljeret plan for metode, indhold og tid tænkes i øvrigt at skulle planlægges sammen med ordregiveren (Væksthus Midtjylland) efter kontraktens indgåelse.
Produkter, der som minimum, skal leveres af tilbudsgiver er:
• Gennemførelse af et antal events, som afholdes geografisk 3-4 steder i Midtjylland, og som skaber ejerskab til projekterne, dets aktiviteter og metoder
• En sammenfatning til brug for at informere om og dokumentere fundne forhold, lokale forskelle og inputs fra de afholdte events i flg. aftale med udbyder. Evt. forslag til en strategisk ramme for det videre arbejde eller forslag til modeller herfor, som evt. præsenteres på den afsluttende event (kick-off).
(Væksthuset tager sig af at booke egnede lokaler (evt. hos lokale partnere) og sørge for forplejning, så tilbuddet skal ikke omfatte udgifter til materielle forhold/indirekte udgifter).
4.2. Kvalitative ønsker til proceskonsulenten
Til løsningen af denne opgave søger vi en konsulent (eller to konsulenter), hvor de personlige kvalifikationer også vægtes højt, og derfor vil der blive afholdt en personlig samtale med alle tilbudsgivere, som opfylder de opstillede konditioner (se vurderingskriterierne nedenfor), inden der vælges blandt de tilbud, der har det ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
Her bedes den/de relevante konsulenter deltage.
Samtalerne er foreløbig sat til den 10. januar 2017. Man bedes angive i tilbuddet om man kan deltage i en samtale den pågældende dag. Dagen kan blive ændret (udsat), hvis forhandlinger med Erhvervsstyrelsen kræver det.
Vi ønsker desuden at sikre, at opgaven løses med fokus på kontinuitet, dvs. at den/de involverede konsulenter fra tilbudsgiver kan/skal være gennemgående i hele den relativt korte proces, og det skal fremgå af kontrakten, at konsulenten kun kan erstattes med samtykke fra ordregiveren.
Tilbuddet bilægges derfor CV på (udelukkende) den/de relevante konsulenter, som tilbudsgiver bidrager med, til hele opgavens løsning, i den fastsatte periode. I CV’et dokumenteres erfaring fra lignende opgaver.
Stikord til krav til personlige kvalifikationer
• Karismatisk
• Dynamisk
• Energisk
• Tydelig, præcis i sin formidling og samtidig lyttende
• I stand til at håndtere og spotte evt. konflikter og uenigheder
• I stand til at skabe engagement og ejerskab hos de medvirkende
4.3. Kriterier for udvælgelse
Ovenfor er beskrevet nogle kvalitative ønsker til proceskonsulenten, som på mange måder må kaldes ”subjektive” og derfor afholdes der, som nævnt, en samtale i forbindelse med udvælgelsen.
De objektive tildelingskriterier, som er afgørende for at opfylde konditionerne er nævnt i dette afsnit.
4.3.1 Faglige kriterier
• Dokumenteret viden om danske offentlige organisationer og deres aktuelle vilkår
• Dokumenteret særlig viden om de tre offentlige organisationer, deres opgaver og ansatte; uddannelse, erhvervsfremme og beskæftigelse
• Dokumenteret viden om/erfaring med EU-projekter dvs. kendskab til projektets rammebetingelser
• Dokumenteret erfaring med at gennemføre lignende processer
• Gerne kendskab til de konkrete forhold på området i Region Midtjylland
4.3.2 Økonomi
Vi søger det mest fordelagtige økonomiske bud. Bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Der ønskes en samlet pris inkl. indirekte omkostninger eks. moms.
Bemærk: En samlet fakturering sker efter ydelsen er afholdt og produkterne er modtaget.
Tilbuddet vedlægges en underskrevet tro & love erklæring om, hvorvidt tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld hos det offentlige.
5. Praktiske forhold
På nuværende tidspunkt er der ikke indgået kontrakt med Erhvervsstyrelsen. Der tages forbehold for at denne annoncering må aflyses eller at forhandlinger med Erhvervsstyrelsen evt. kan ændre på den ønskede tidsplan og det ansøgte indhold.
5.1. Bilag, der vedlægges annonceringen
Der vedlægges dette udbud to relevante EU-ansøgninger, følgeforskningsrapporten fra Carma ”Partnerskaber i støbeskeen, maj 2016” samt tegning af opstartsprocessen.
5..2 Frist og tidsplan
Annoncering i uge 47 på www.udbud.dk
Ansøgningsfrist tirsdag den 20. december 2016 kl. 12:00 (dvs. 4 uger - 29 kalenderdage).
Samtale med alle tilbudsgivere, som opfylder konditionerne, tirsdag den 10. januar i Aarhus.
Opgavestart (afhængig af tilsagn fra Erhvervsstyrelsen) anslås til ca. 1. februar 2017 og opgaveafslutning ca. maj/juni 2017, men det vil blive aftalt med tilbudsgiveren direkte.
Modtagelse af tilbud sker elektronisk senest tirsdag den 20. december kl. 12:00.